Ny serie af pneumatiske, kvartdrejende aktuatorer


KSB har lanceret en ny generation af pneumatiske 90° drejende aktuatorer. Serierne ACTAIR EVO og DYNACTAIR EVO er beregnet til betjening af alle typer af kvartdrejende ventiler, som f.eks. butterfly-ventiler, kuglehaner og toldehaner.
Aktuatorerne finder anvendelse indenfor vandbehandling, i energisektoren, i industrien, i olie- og gassektoren og indenfor skibsbygning.
Aktuatorerne, der er konstrueret med 2 stempler, forsynes med trykluft efter ISO 8573-1 fra 3-8 bar.
Det maksimale drejningsmoment for de dobbeltvirkende aktuatorer er 8000Nm og 4000Nm for de enkeltvirkende. Omgivelsestemperaturen ligger mellem -50 °C +150 °C. Tæthedsklasse IP68 sikrer, at aktuatorerne også kan anvendes i maritime omgivelser, og at de kan tåle neddykning i op til 159 timer på en dybde af 30 meter.
Lufttilslutningen følger NAMUR standarden og kontrolenheder tilsluttes efter VDI/VDE 3845.
Forbindelse til ventilen sker via ISO 5211. Aktuatorernes scotch-yoke konstruktion giver et variabelt drejningsmoment, der når sit højdepunkt i ventilens lukkefase.
Som standard bliver aktuatorerne leveret med en positionsindikator og med justérbare, mekaniske endestop. Aktuatorerne er fabrikssmurt med silikonefrit fedt. Aktuatorhuset er af anodiseret aluminium. Med sine standardiserede tilslutninger kan aktuatorerne forbindes til højniveau proceskontrolsystemer med magnetventiler, positioners og diverse digitale og analoge kontrolenheder.
Kontakt os og hør nærmere om dette produkt
Christian Djurhuus
Key Account Manager
Telefon: 3326 6327
E-mail: cdj@gronbech.dk
Morten Rasch
Divisionschef
Divisionschef
Telefon: 3326 632
E-mail: mra@gronbech.dk